Staff Finder søger for BaseCamp Student i København

For en ambitiøs Asset Manager er denne stilling hos BaseCamp Student en enestående mulighed for en spændende rolle i en dynamisk vækstvirksomhed.

BaseCamp Student (Scandinavia) er en ledende privat udvikler, operatør og forvalter af studieboliger i Danmark, med små 500 værelser i drift og et perspektiv på yderligere 1.500 værelser over de næste 3 år – alene baseret på den aktuelle pipeline af projekter. Udover de danske aktiviteter er BaseCamp Student (Scandinavia) også ansvarlig for udrulningen af BaseCamp Student-konceptet i Sverige, Norge og Finland. Således forventes den samlede portefølje for de givne markeder at udgøre ca. 5.000 værelser over de næste 8 år, til en værdi af ca. kr. 5 mia.

BaseCamp Student (Scandinavia) er en del af BaseCamp Student Group, som udover aktiviteterne i Skandinavien også er aktiv i Polen og Tyskland med en samlet medarbejderstab på aktuelt ca. 55 personer, som dog udvides konstant. I Danmark er organisationen et mindre team på aktuelt 9 medarbejdere, med kontor i København City.

Stillingen

Du vil få det overordnede ansvar for de danske ejendommes driftsresultat, værditilvækst og kundetilfredshed, med afsæt i et tæt samarbejde med project development-afdelingen, samt vort operations team, som driver BaseCamp Student-konceptet, når projekterne er opført. Du sikrer en lav økonomisk tomgang ved at arbejde proaktivt med ejendommene, og er et omdrejningspunkt for den daglige drift af ejendommene – fra almindeligt vedligehold, via mindre udviklingsprojekter og til forhandlinger af lejemål. Du vil eventuelt også assistere ledelsen i due diligence-processer. Du sikrer et strategisk forankret arbejde med selskabets ejendomme, gennem årlige forretningsplaner for hver enkelt ejendom, hvorfor det forventes, at du har forretningsmæssig tæft. Der vil eventuelt også være mulighed for deltagelse i arbejde med udvikling af ejendomsprojekter.

Som Asset Manager er det dit ansvar at sikre BaseCamp Student det markedsmæssige bedste afkast for vore ejendomme. Du har drive og vedholdenhed til at nå i mål med de aktiviteter du har ansvar for. I en teamstruktur med dine kollegaer i drifts-, administrations- og projektfunktioner, er du kommunikationscentrum for teamets samlede leverancer på eksisterende ejendomme.

Din baggrund og erfaring

Erhvervserfaring fra erhvervsejendomsmarkedet er en afgørende forudsætning for succes i stillingen, men lige så vigtigt er det, at du har en solid forretningsmæssig forståelse og interesse, er god til at skabe personlige relationer og holde en positiv dialog med lejere, leverandører og kolleger – og at du er en solid, god og pålidelig forhandler.

Din tilgang til stillingen kan have forskellige afsæt. Din baggrund kan eksempelvis være:

  • Erfaring af kommerciel karakter, som erhvervsmægleruddannelsen eller lign. – og med tæft eller erfaring for det bygningstekniske samt projektledelse.
  • Vinklen kan også være en juridisk baggrund, med samme tæft og erfaring for det bygningstekniske samt projektledelse.
  • Teknisk funderet, med en uddannelse som ingeniør, arkitekt eller konstruktør og et talent for det forretningsmæssige aspekt.
  • Teknisk funderet, med en håndværksmæssig baggrund og et talent for det forretningsmæssige aspekt.

Det vil dog være en fordel (og vigtigst) med joberfaring som Asset Manager i regi af ejendomsadministrationskontor, ejendomsselskab eller developer – eller erfaring fra tegnestue, ingeniør eller entreprenør.

Du er både god til at lytte og til at inddrage synspunkter fra kunder, leverandører og kolleger. Du samler og anvender relevant data til at danne gennemarbejdede beslutningsgrundlag, som du handler ud fra. Af natur er du struktureret og analytisk, og man kan stole på, at du følger projekter og aktiviteter helt til dørs. Du har samtidigt et højt energiniveau og kan lide en travl hverdag.

Vi er en lille organisation, hvor vi arbejder tæt sammen. Der er et højt aktivitetsniveau, men også fleksibilitet i hverdagen, med en stor grad af ”frihed under ansvar”. Du tilrettelægger selv det meste af din dag og måles på, hvad du opnår gennem en målrettet indsats. Stillingen er for den, der arbejder engageret og med stor passion for det, du involverer dig i. Du refererer til Development Director.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fra erhvervsejendomsmarkedet, ala cand.jur., ingeniør; erhvervsejendomsmægler eller lign.
  • Relevant praktisk erfaring fra en lignende stilling.
  • Erfaring med alle aspekter for drift af ejendomme.
  • Kender til samspillet med offentlige myndigheder vedr. f.eks. lokalplaner, indretning etc.
  • Dygtig, erfaren og pålidelig forhandler, der forstår at lande en aftale, begge parter er tilfredse med.
  • Du er en velorganiseret og struktureret person med erfaring fra projektorienteret arbejde. En type, der holder fast i projekterne og følger dem helt til dørs.
  • Kan lide et aktivt samspil med andre mennesker.
  • Er udadvendt og positiv af natur samtidig med, at du har et højt forretningsmæssigt drive.
  • Er en teamplayer, der gerne vil være en del af en skandinavisk ejendomskoncern i udvikling.
  • Taler og skriver et godt engelsk.

Du tilbydes

En spændende stilling med indflydelse og ansvar. En sjov og udfordrende hverdag i en dynamisk og ambitiøs virksomhed i vækst.  Da BaseCamp Student har kontorfællesskab med 4 andre virksomheder, vil du opleve en rigtig god ånd med et stærkt og godt fællesskab i et åbent kontormiljø krydret med god stemning, lethed og humor. Der er lækker fælles frokostordning, diverse firmaarrangementer, god løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Monica Schultz/Staff Finder på tlf.: 22 40 05 31. Ansøgning og CV bedes sendt til: monica@stafffinder.dk. Vi håndterer ansøgningerne i takt med at vi modtager dem og afholder løbende samtaler.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.